FANTASTISK LIEBHAVEREJENDOM MED HAVUDSIGT v/ DRØSSELBJERG
  • Adresse: Longvejen 9, 4200 Slagelse
  • Kontantpris: 4198000 kr.
  • Grundareal: 3248m²
  • Boligtype: Villa
  • Ejerudgift pr. måned: 1504 kr.
  • Netto: 14889 kr.
  • Brutto: 17791 kr.
  • Rum: 8
  • Bygningsår: 1900
  • Sags nr: 20170061
  • Energimærke: D
  • {"success":"ok"}

DOKUMENTER


NU UDBYDES DENNE HELT UNIKKE LIEBHAVEREJENDOM MED FANTASTISK UDSIGT OVER STOREBÆLT 

Højt beliggende liebhaverejendom i rolige og naturskønne omgivelser ved Drøsselbjerg Strand, med udsigt til Storebælt og kun få minutters gang til stranden. Ejendommen fremstår særdeles velholdt og man fornemmer hurtigt den hyggelige atmosfære,  hvor der er kælet for detaljerne både inde og ude. Super beliggenhed med 20 min. kørsel til Slagelse og kun 1 time til København. 

Ønsker man en charmefyldt ejendom, hvor fred og idyl er i højsæde, er denne liebhaverejendom bestemt et besøg værd.

Indretning:

Indgang fra forsiden af hovedhuset til mindre entre samt toilet. Herfra er der adgang til stort lyst køkkenalrum og dejlig lys stue med store vinduespartier ud til haven. Fra stuen går man direkte ud til stor sydvendt terrasse.   

Derudover soveværelse med stort badeværelse samt bryggers med indbygget vaskemaskine og tørretumbler på forhøjet sokkel. Gennemført stil med ens klinker i hele underetagen med gulvvarme.

På 1.salen er der endnu en stor opholdstue med fantastisk havudsigt til Storebælt. Opholdsstuen kan nemt deles op, hvis man ønsker et ekstra værelse. Udgang til dejlig stor tagterrasse, hvor udsigten over hele Storebælt kan nydes.

Gæstehus:

Hyggeligt selvstændigt gæstehus med mindre køkken og badeværelse samt stort opholdsrum. Ideelt til større børn eller overnattene gæster. 

Gildesal:

Dejlig stor opvarmet gildesal med klinkegulv, bar og hyggeligt siddemiljø. Mange gode detaljer, der ligger op til fest og samvær. Desuden 2 gode opbevaringsrum på 1.salen.

Derudover et mindre værksted samt fyrrum.

Stor charmerende have med flere forskellige terrasser og hyggekroge. Derudover stor grøn plæne med bl.a. shelter, bålplads, hønsegård samt legeområde. En unik skøn have der sikrer familien det perfekte udeliv. 

Ejendommen er højtbeliggende på en dejlig stor 3248 m2 naturskøn grund, med udsigt så langt øjet rækker og kun 700 meter til vandet. 

Sjælden udbudt liebhaverejendom, der skal opleves! 









Mørck Erhverv & Bolig A/S
Slots Bjergbyvej 44, Slots Bjergby
4200 Slagelse
  • Telefon:+45 58500800
  • E-mail: info@m45.dk
  • CVR nummer:21288241